Gruppefrivillighed
Gruppefrivillighed
Engager unge som frivillige gennem gruppefrivillighed - en metode, hvor unge bliver frivillige i fællesskab gennem deres uddannelse. Gruppefrivillighed imødekommer unges behov for fleksibilitet og foreningers behov for kontinuitet og stabilitet.
Gruppefrivillighed
Engager unge som frivillige gennem gruppefrivillighed – en metode, hvor unge bliver frivillige i fællesskab gennem deres uddannelse. Gruppefrivillighed imødekommer unges behov for fleksibilitet og foreningers behov for kontinuitet og stabilitet.
Giv flere unge mulighed for at blive frivillige!
Med gruppefrivillighed prøver de unge kræfter med frivillighed i fællesskab med andre fra deres uddannelse. Når de unge forpligter sig i fællesskab til at løse en fast frivilligopgave giver det dem mulighed for at engagere sig fleksibelt med øje for egne behov, lyst og interesser. Fleksibiliteten består i, at de internt kan justere deres indsats efter behov, ved at bytte vagter og støtte hinanden, hvis én bliver forhindret. Samtidig får foreningerne et fast flow af frivillige fra gruppen, uden at det kræver en høj grad af koordinering.
Gruppefrivillighed har potentiale som springbræt til frivillighed for en bred gruppe af unge – også dem, der ikke i forvejen har været frivillige. Gruppefrivillighed gør det nemlig muligt for unge at prøve kræfter som frivillige, mens de tager en uddannelse:
- I fællesskab med deres studiekammerater
- Med opbakning og faglig kvalificering fra deres uddannelsessted og undervisere
- I et fleksibelt miljø
- I en afgrænset eller længere periode
Gruppefrivillighed er en organiseringsform, hvor unge er frivillige i fællesskab og har et fælles ansvar for en frivilligopgave i en forening enten i fritiden eller som del af undervisningen.
Når de unge forpligter sig i fællesskab – frem for individuelt – giver det dem mulighed for at engagere sig fleksibelt med øje for egne behov, lyst og interesser. Fleksibiliteten består i, at de internt kan justere deres indsats efter behov, ved at bytte vagter og støtte hinanden, hvis én bliver forhindret i at være frivillig.
Foreningen er samtidig sikret en stabil og kontinuerlig frivillig indsats med at fast flow af frivillige fra skolens frivilliggruppe langt ud i fremtiden.
Gruppefrivillighed bryder således med en central udfordring: mange unge efterspørger fleksible og kortvarige frivilligopgaver i modsætning til foreninger, som ønsker en stabil og kontinuerlig frivilligindsats.
En frivilliggruppe på mellem 6-30 unge fra en uddannelse er tilknyttet en eller flere foreninger, hvor de i fællesskab har ansvaret for at være frivillige. På faste dage og tidspunkter sender frivilliggruppen minimum to frivillige hen i foreningen, hvor de har en konkret frivilligrolle- og opgave.
De unge står selv for koordineringen af deres frivillige indsats og kan løbende hjælpe hinanden og bytte vagter, hvis én pludselig bliver forhindret.
Der bliver løbende rekrutteret nye unge til frivilliggruppen, så der altid er frivillige, når nogle unge stopper på skolen og nye kommer til.
Der er tale om gruppefrivillighed når…
- en gruppe af unge kan være fælles om at varetage en frivilligrolle- eller opgave
- opgaven foregår på faste ugedage og tidspunkter
- frivilligopgaven foregår over en længere periode – fx mere end én måned om året
- de unge enkelt og hurtigt kan træde ind i opgaven og få en oplevelse af at gøre en forskel og bidrage
På baggrund af vores projekt Unge Griber Sagen Sammen fra 2020-2023 har vi i samarbejde med Implement Consulting Group udarbejdet en evaluering, der viser at projektet har skabt betydelig effekt hos unge gennem metoden ‘gruppefrivillighed’.
Den viser blandt andet at:
- Unge får meningsfulde oplevelser som aktive frivillige i lokale fællesskaber
- Unge får et trygt fællesskab at være frivillige i, når det er sammen med andre, de kender fra deres uddannelse
- Unge får styrket deres sociale, faglige og personlige kompetencer
- Unge får nye handlerum, hvor de har styrket deres handlekraft ved oplevelsen af at bidrage og gøre en forskel
- På længere sigt indikerer evalueringen, at de fleste unge ønsker at blive en del af det frivillige foreningsliv igen, samt at unge gennem deltagelse i gruppefrivillighed styrker deres videre færd i uddannelses- og jobsammenhænge.
Læs hele evalueringen her: Evalueringen Unge Griber Sagen Sammen
Vejen til gruppefrivillighed
Herunder finder du alle steps, hvis du vil arbejde med gruppefrivillighed
Vejen til gruppefrivillighed
Herunder finder du alle steps, hvis du vil arbejde med gruppefrivillighed
Første step er at få skabt samarbejde med en uddannelsesinstitution. Det kan være alle former for uddannelsesinstitutioner, såsom erhvervsskoler, gymnasier, 10. klassser, FGU eller andre uddannelsesinstitutioner. Brug redskaberne til at starte din refleksionsproces, om hvem din samarbejdspartner er, hvordan du kan tage kontakt samt skabe et godt fundament for samarbejdet.
Når du skal få foreninger med, kan du gå opdagelse i frivilligcenterets foreningsnetværk eller hos lokale frivillige initiativer. Her er det vigtige at skabe et godt match mellem forening, skole og unge frivillige, samt at finde en opgave, der passer til gruppefrivillighed. Få hjælp og inspiration i redskabernes øvelser og i tjeklisten til gruppefrivillighed.
Et frivilligcenter, en uddannelsesinstitution og en forening har alle forskellige kulturer, logikker og interesser. Det kan være en fordel at have en fælles forståelse af formålet med samarbejdet, rollefordeling og kerneopgaverne, hvis I skal bygge fundamentet for et godt og levedygtigt samarbejde. Redskaberne her giver dig et overblik over, hvilke aftaler der er gode at få plads, inden I går i gang med aktiviteterne med de unge. Du finder også skabeloner til mødedagsordener og samarbejdsaftaler.
Nu er du klar til at begynde forløbet med de unge. Første skridt er at afholde en workshop på uddannelsen, hvor de unge introduceres til gruppefrivillighed og til forløbet. Det er vigtigt at have en nysgerrig og spørgende tilgang til de unge og skabe et rum, hvor der ikke er dumme spørgsmål. Workshoppen er tilrettelagt med flere øvelser, som tilskynder til aktivitet, bevægelse og refleksioner. Se desuden vores skabelon til powerpoint og ekstra øvelser.
Nu skal de unge på besøg i foreningen, høre mere om deres arbejde og klædes på til den opgave, de vil få ansvaret for. Det er også her, at de endeligt beslutter sig for, om de vil være med i frivilliggruppen. Find inspiration til, hvordan du og foreningen afholder et foreningsbesøg, samt skabeloner til vagtplan og kontaktliste.
Undervejs i forløbet er det vigtigt at mødes med de unge og give dem mulighed for at dele erfaringer, oplevelser og eventuelle bekymringer med hinanden. Det er også her, hvor det er muligt at justere på forløbet eller rammerne efter behov. Redskabet giver dig flere eksempler på, hvordan du kan afholde et møde, og hvad det kan indeholde.
Når frivilligforløbet er slut, kan du afrundet ved at facilitere en workshop, hvor de unge får mulighed for at reflektere over egen læring og dele deres oplevelser med hinanden. Herefter skal de frivillige unges engagement selvfølgelig fejres, og de skal have et frivilligbevis. Find beskrivelser og inspiration til workshop, samt skabelon til bevis herunder.
Du har nu afsluttet et forløb. Hvad er gået godt, og hvad er gået mindre godt? Hvad har I brug for at justere på eller droppe til et kommende forløb? Hvordan vil I fortsætte herfra? Det er nogle af de spørgsmål, som du skal stille dig selv, samt tage en åben dialog omkring med dine samarbejdspartnere. Få inspiration til evaluering og forankring i materialerne.
Har du brug for sparring eller inspiration? Gå på opdagelse her på siden – eller hiv fat i os, eller et af de andre frivilligcentre, der bruger metoden. Du kan læse mere under “Find svar på dine spørgsmål her”.
To film om uddannelser og frivillighed
I filmen møder du Anne, underviser på Pædagogisk Assistent Uddannelsen på SOSU-H, som fortæller om, hvad gruppefrivillighed bidrager med på uddannelsen.
Se filmen og hør Daniel, elev på Pædagogisk Assistent Uddannelsen på SOSU-H, fortælle om hans oplevelser med gruppefrivillighed.
Fire historier om unge og gruppefrivillighed
At være frivillige sammen
Jan og hans klassekammerater cykler rundt i København med ældre beboere fra plejecenteret Nybodergården.
100 unge frivillige i fem foreninger
På Rysensteen Gymnasium har 100 unge været del af gymnasiets frivilliggruppe, som hver eneste uge er frivillige i forskellige foreninger.
Medskaber af warhammer-klub
Daniel læser til pædagogisk assistent, da han i 2018 melder sig som gruppefrivillig gennem en workshop på sin uddannelse.
Unge oplærer unge
For Brandon og Anders har det frivillige engagement været en rigtig god mulighed, og det har stor betydning for dem, at det er sammen med andre fra klassen.
Find svar på dine spørgsmål her
Gruppefrivillighed henvender sig til alle former for uddannelser eller grupper af mennesker, som igennem et forløb kan afprøve frivillighed i fællesskab såsom gymnasier, FGU, erhvervsskoler, 10. klasser.
Med gruppefrivillighed kan man tilbyde uddannelserne en pakkeløsning, som ikke kræver mange ressourcer. De skal som minimum sætte undervisningstid af til introduktionsworkshop og kunne deltage i opstartsmøde og et evalueringsmøde. De kan også vælge at implementere det som en del af undervisningen eller understøtte det frivillige engagement på andre måder, og derved bruge mere tid i indsatsen. Læs mere om det under ’Sådan får du uddannelsen med’ i metodepakken.
Gruppefrivillighed har potentiale som springbræt til frivillighed for en bred gruppe af unge – også dem, der ikke i forvejen har været frivillige. Gruppefrivillighed gør det nemlig muligt for unge at prøve kræfter som frivillige, mens de tager en uddannelse:
- I fællesskab med deres studiekammerater
- Med opbakning og faglig kvalificering fra deres uddannelsessted og undervisere
- I et fleksibelt miljø
- I en afgrænset eller længere periode
Der er en række forhold, der er vigtige, hvis opgaven skal passe til gruppefrivillighed.
- At frivilligopgaven foregår på faste ugedage og tidspunkter
- At det er en opgave, der foregår over en længere periode (fx mere end én måned om året)
- At opgaven kan løses af flere forskellige personer, der skiftes til at være frivillige
- At de unge hurtigt kan træde ind i opgaven og få oplevelsen af at gøre en forskel og bidrage, selvom de kun prøver det enkelte gange
Der er tale om gruppefrivillighed, når følgende elementer er til stede:
- Når en gruppe af unge kan være fælles om at varetage en frivilligrolle- eller opgave
- Når opgaven foregår på faste ugedage og tidspunkter
- Når frivilligopgaven foregår over en længere periode – fx mere end én måned om året
- Når de unge enkelt og hurtigt kan træde ind i opgaven og få en oplevelse af at gøre en forskel og bidrage
Eksempelvis kan man engagere unge i planlægningen omkring vagtplanen, vagtbytte og kontakt til foreningen. Efter et forløb kan man også engagere de unge i at være med til at rekruttere nye unge til gruppen. Eksempelvis ved at være med i introduktionsworkshoppen eller ved at fortælle om det til andre unge på deres uddannelse.
Frivilligcenterets rolle er særligt at bygge broen mellem uddannelse og forening.
- Frivilligcenteret tager den første kontakt
- Inviterer til møde mellem forening og uddannelse
- Faciliterer workshops
- Følger forløbet på sidelinjen
Når samarbejdet er skabt, kan man som frivilligcenter trække sig igen.
Det mest tidskrævende er at etablere den første kontakt til en uddannelse. For nogle går det nemt, for andre er det sværere at finde den rigtige indgang. Når først kontakten er etableret, finder de fleste dog et godt udgangspunkt for samarbejde.
At finde en forening er typisk mindre tidskrævende.
Når samarbejdet er skabt, og forløbet kører, er der behov for det første stykke tid, at frivilligcenteret støtter op om samarbejdet og koordinerer møder og evaluering. Efterhånden vil frivilligcenteret kunne trække sig og følge med på sidelinjen, når uddannelsen og foreningen selv kan koordineres forløbet.
Som frivilligcenter eller frivilligkoordinator kan arbejdet med gruppefrivillighed ses som en del af kerneopgaven med at udbrede frivillighed lokalt eller med at engagere frivillige i foreningen.
Det kræver, at man bruger tid på at mødes – særligt i starten og i slutningen af et forløb.
Med udgangspunkt i metoden kan man også undersøge, om det kunne være muligt at søge økonomisk støtte til indsatsen ved at søge fx §18 midler eller andre lokale puljer, der støtter frivilligt engagement.
Når samarbejdet mellem forening og uddannelse kører, kan frivilligcenteret trække sig fra koordineringen og følge med på sidelinjen. Gruppefrivillighed bliver herved en bæredygtig måde at arbejde med frivillighed blandt unge både for uddannelsen, foreningen og for frivilligcentret.
Derudover kan gruppen blive selvrekrutterende, hvis man får de unge engageret i at få nye unge med i gruppen.
Kontakt endelig nogle af de frivilligcentre, som arbejder med metoden:
- Frivilligcenter Greve – samarbejder med FGU Greve/Solrød – tag kontakt her: www.fcgreve.dk
- Bornholms Regionskommune frivilligkonsulent – samarbejder med FGU Rønne og Social- og sundhedsskolen – tag kontakt her: www.brk.dk/Borger/frivilligkulturogfritid
- Frivillighuset Vindrosen Esbjerg – samarbejder med ambulanceredderuddannelsen – tag kontakt her: www.vindrosen-huset.dk
- Frivilligcenter SR-Bistands samarbejde med Next 10. klasse – tag kontakt her: www.sr-bistand.dk
- Frivilligværket Randers’ samarbejde med 10. klasse på Randers Friskole – tag kontakt her: www.frivilligvaerket.dk
- Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valbys samarbejde med SOSU-H, Rysensteen Gymnasium og HF & VUC KBH SYD – tag kontakt til os her.
Kan vi hjælpe dig?
Føler du dig klædt på til at arbejde med gruppefrivillighed nu? Hvis ikke,
må du endelig hive fat i os, så vi kan hjælpe dig godt videre.
Frivilligkonceptet Hverdagsaktivisterne
Frivilligkonceptet Hverdagsaktivisterne
Med Hverdagsaktivisterne kan du finde nye veje til at engagere mennesker med handicap i frivilligt arbejde, hvor et handicap ikke bliver set som en barriere. Gå på opdagelse på denne temaside og find inspiration, guides og redskaber til at komme i gang.
Frivilligkonceptet Hverdagsaktivisterne
Med Hverdagsaktivisterne kan du finde nye veje til at engagere mennesker med handicap i frivilligt arbejde, hvor et handicap ikke bliver set som en barriere. Gå på opdagelse på denne temaside og find inspiration, guides og redskaber til at komme i gang.
Ingen kan alt. Alle kan noget.
Konceptet er udviklet ud fra et bærende princip om, at alle, som har lyst til at være frivillig, skal have lov til at prøve det af. I praksis betyder det, at de frivilliges interesser og drømme er med til at vise vejen til de frivillige fællesskaber, da inddragelse og medindflydelse fører til bedre løsninger og styrker den enkeltes trivsel og personlige udvikling.
Det startede som et mindre samarbejde og har udviklet sig til et stærkt partnerskab mellem Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, Københavns Kommunes Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse og pårørende foreningen Venner af Captum ud fra et fælles ønske om at øge mennesker med handicaps aktive deltagelse i frivillige fællesskaber. I 2019 søgte partnerskabet midler hos Velux Fonden til et metodeudviklingsprojekt, hvor vi står tilbage med tre velafprøvede metoder, som du finder drejebøger til i grundpakken nederst på siden.
Hverdagsaktivisterne er for alle! Frivilliggruppen rummer både:
- Frivillige med udviklingshandicap, der dækker over forskellige former for kognitive funktionsnedsættelser
- Frivillige med diagnoser inden for autismespekret, fysiske handicaps samt psykisk sårbarhed
- Frivillige studerende og andre frivillige unge og voksne uden handicap
I starten delte vi frivilliggruppen op i frivillige med handicap og frivillig uden handicap, som vi kaldte for supportere. Det gjorde vi ud fra en forestilling om, at der var behov for ekstra hænder til at vejlede de frivillige med handicap i deres frivillige arbejde, når vi er ude til events.
I praksis viste det sig hurtigt, at supporterne mere er medfrivillige og ikke nødvendigvis påtager sig den vejledende rolle. Samtidig oplever vi gang på gang, at de frivillige med handicap hurtigt bliver selvkørende i deres frivillige arbejde, hvor flere tilmed har overskud til at vejlede sine medfrivillige i løsningen af en frivillig opgave.
For de frivillige med handicap
Hverdagsaktivisterne inviterer hvert år de frivillige til en frivilligudviklingssamtale. Det er et frivilligt tilbud, hvor de frivillige har mulighed for at komme med ris, ros og nye idéer til at finde nye veje til frivillige fællesskaber. Her et udpluk af de frivilliges svar:
Oplever du at være blevet en del af et fællesskab?
”Ja, både med de andre Hverdagsaktivister og med de mennesker, som jeg møder i mit frivillige arbejde.” Viktor, frivillig Hverdagsaktivist
Har du lært noget nyt?
”Ja, at samarbejde og snakke med andre.” Inger, frivillig Hverdagsaktivist
Har du fået større tro på egne evner?
”Ja, det at mødes med andre ligesom en selv og vise, at vi kan noget. Jeg er stolt af at være hverdagsaktivist.” Sandra, frivillig Hverdagsaktivist
Har du fået udvidet dit netværk?
“Jeg var meget ensom, inden jeg blev frivillig – savnede at komme ud blandt andre, nu er jeg mindre ensom.” Mathilde, frivillig Hverdagsaktivist
For de frivillige fællesskaber
Hverdagsaktivisternes samarbejdsforeninger oplever ikke alene at få flere frivillige til foreningens arbejde. De frivillige åbner også for nye muligheder til at få løst opgaver, som foreningens nuværende frivillige ikke brænder for eller er kvalificerede til at løse.
Udover at bidrage til foreningens generelle udvikling, så er de frivillige også med til at skubbe til stereotyperne og nedbryde tabuer. Det bidrager til en øget tolerance og mangfoldighed, som kommer alle i foreningen til gode, når vi bliver mere forstående og bedre kan rumme hinandens forskelligheder.
Hvad siger de frivillige?
Hvad siger de frivillige?
LARS, FRIVILLIG HVERDAGSAKTIVIST
JOAN, FRIVILLIG HVERDAGSAKTIVIST
STIG, FRIVILLIG HVERDAGSAKTIVIST
CHRIS, FRIVILLIG HVERDAGSAKTIVIST
BJARNE, FRIVILLIG HVERDAGSAKTIVIST
KRISTINE, FRIVILLIG HVERDAGSAKTIVIST
Hvad siger samarbejdsforeninger?
Hvad siger samarbejds-foreninger?
MERETE RØDER
SPARTA
JAN SØRENSEN
BOLDKLUBBEN SKJOLD
ANNE CAROLINE R. RØIGAARD
TEAMOP
Sådan kommer du i gang
med Hverdagsaktivisterne
Her kan du hente en grundpakke fyldt med inspiration, guides og redskaber, som hjælper dig godt i gang med Hverdagsaktivisterne.
Sådan kommer du i gang med Hverdagsaktivisterne
Her kan du hente en grundpakke fyldt med inspiration, guides og redskaber, som hjælper dig godt i gang med Hverdagsaktivisterne.
Brug for hjælp til at komme i gang?
Vil du også inkludere borgere med handicap i dit frivilligkorps? Hvad end du har
brug for hjælp til at komme godt i gang, leder efter frivillige eller noget helt tredje,
står vi klar til at hjælpe. Kontakt os her.
Brug for hjælp til at komme i gang?
Vil du også inkludere borgere med handicap i dit frivilligkorps? Hvad end du har brug for hjælp til at komme godt i gang, leder efter frivillige eller noget helt tredje, står vi klar til at hjælpe. Kontakt os her.
Venskaberne
VENskaberne
Engager mennesker med handicap som frivillige besøgsvenner gennem VENskaberne – en metode, hvor man enten kan blive én-til-én-ven eller aktivitetsven alene eller som gruppe på et plejehjem eller et bosted.
VENskaberne
Engager mennesker med handicap som frivillige besøgsvenner gennem VENskaberne – en metode, hvor man enten kan blive én-til-én-ven eller aktivitetsven alene eller som gruppe på et plejehjem eller et bosted.
Mød Venskaberne på Louise Mariehjemmet
Om VENskaberne
Grundidéen med VENskaberne er at nytænke frivillighedens potentiale ved at afprøve forskellige modeller for, hvordan man kan være besøgsven, når man har et handicap. De frivillige besøgsvenners interesser, drømme og kompetencer kommer i spil samtidig med, at de bliver en del af et nyt fællesskab.
VENskaberne henvender sig til en bred gruppe af mennesker med handicap – også dem, der ikke har været frivillige før. VENskaberne gør det nemlig muligt at forme det frivillige arbejde med afsæt i den enkeltes interesser og funktionsniveau:
- Frivillige med udviklingshandicap, der dækker over forskellige former for kognitive funktionsnedsættelser
- Frivillige med diagnoser inden for autismespekret
- Frivillige med psykisk sårbarhed og hjerneskade
Man kan enten blive frivillig besøgsven på et plejehjem eller et bosted for andre mennesker med handicap. Erfaringen er, at de bedste match sker med afsæt i plejehjemmenes og bostederne uge- og aktivitetsskemaer, hvor de frivillige kan byde ind i løsningen af en fast opgave, der matcher den enkeltes interesser og funktionsniveau. Det kan man enten som:
- Én-til-én-ven: Den frivillige mødes med en beboer på plejehjemmet om en fælles interesse og snakker om stort og småt. Det kan være over et spil skak, havearbejde eller om interessen for de kongelige.
- Aktivitetsven – alene eller som gruppe: Den frivillige deltager i en eksisterende aktivitet fx banko, fællessang eller gudstjeneste, men kan også bidrage med egen aktivitet ud fra match med plejehjemmets ønsker og behov.
- Hvornår på dagen er man frivillig: Man kan både være frivillig i hverdagene og i weekenden
- Hvor ofte er man frivillig: Man kan være frivillig lige fra én til flere gange om ugen eller hver anden uge – det aftaler den enkelte frivillige med plejehjemmet og bostedet
- Hvor længe er man frivillig: Man kan arbejde frivilligt lige fra én time til flere timer ad gangen
Fire historier om hvad man laver som besøgsven
Aktivitetsven alene på lokalt plejehjem
Lisbeth er aktivitetsven på et dagcenter hver tirsdag og fredag.
Én-til-én-ven og aktivitetsven alene
Stig spiller skak med Jens hver onsdag og deltager i banko om mandagen.
Sådan kommer du i gang med VENskaberne
Her kan du hente en guide, som hjælper dig godt i gang med VENskaberne – både som frivillig, kommune og plejehjem.
Hvad siger de frivillige besøgsvenner?
Lisbeth, aktivitetsven alene
Sebastian, aktivitetsven som gruppe
Alexander, aktivitetsven alene
Hvad siger bostedet?
Katrine, faglig leder Vinklen
Henrik, pædagog Vinklen
Mille, frivilligkoordinator VENskaberne
Brug for hjælp til at komme i gang?
Føler du dig klædt på til at arbejde med VENskaberne nu? Hvis ikke,
må du endelig hive fat i os, så vi kan hjælpe dig godt videre.
Virksomhedsfrivillighed
Virksomhedsfrivillighed
“En dag for en sag” er vores koncept for, hvordan man som virksomhed kan involvere sig i et samarbejde med en eller flere af vores foreninger.
Virksomheds-frivillighed
“En dag for en sag” er vores koncept for, hvordan man som virksomhed kan involvere sig i et samarbejde med en eller flere af vores foreninger.
En dag for en sag
Foreninger og virksomheder efterspørger ofte samarbejde på tværs af sektorer, og der er i den forbindelse mange mulige veje at gå. Donationer af bl.a. tøj, møbler eller i nogle tilfælde penge er eksempler herpå.
Vi tror dog, at der kan skabes endnu flere muligheder, hvis foreninger og virksomheder formår at involvere hinanden mere aktivt.
Det gode match
“En dag for en sag” er afprøvet med 10 virksomheder og 19 foreninger. Det kan lyde simpelt at lave et match, men der ligger en lang række faldgruber, som kan gøre, at samarbejdet går i hårdknude eller ikke bliver til noget.
Forud for selve dagen skal der blandt andet bruges tid på, at repræsentanter fra foreningerne og virksomheden mødes og aftaler nærmere om de konkrete opgaver, der skal løses, og hvilke forventninger man har til hinanden. Vi tager foreningen og virksomheden gennem alle faser af samarbejdet, så vi sikrer, at begge parter får en god oplevelse, og at der skabes mest muligt impact.
Det gode match
“En dag for en sag” er afprøvet med 10 virksomheder og 19 foreninger. Det kan lyde simpelt at lave et match, men der ligger en lang række faldgruber, som kan gøre, at samarbejdet går i hårdknude eller ikke bliver til noget.
Forud for selve dagen skal der blandt andet bruges tid på, at repræsentanter fra foreningerne og virksomheden mødes og aftaler nærmere om de konkrete opgaver, der skal løses, og hvilke forventninger man har til hinanden. Vi tager foreningen og virksomheden gennem alle faser af samarbejdet, så vi sikrer, at begge parter får en god oplevelse, og at der skabes mest muligt impact.
Kan vi hjælpe dig?
Er du interesseret i at arbejde med virksomhedsfrivillighed?
Hiv fat i os, så hjælper vi dig godt i gang.
Fagfrivillighed
Fagfrivillighed
Fagfrivillighed handler om at rekruttere frivillige med særlige faglige kompetencer til helt specifikke opgaver i foreningen.
Fagfrivillighed
Fagfrivillighed handler om at rekruttere frivillige med særlige faglige kompetencer til helt specifikke opgaver i foreningen.
Få fagligheden i spil
Når foreninger skal rekruttere nye frivillige til deres aktiviteter, melder spørgsmålet sig ofte om, hvilke krav man kan stille til de frivillige. I nogle sammenhænge behøver de frivillige ingen særlige kompetencer udover tiden og lysten til at bidrage. Men i andre sammenhænge kan det give rigtig god mening at gå efter at rekruttere frivillige med helt særlige faglige kompetencer.
Det er vores erfaring, at det at tænke i muligheden for at engagere fagfrivillige både kan skabe mulighed for at involvere nye typer frivillige, som måske aldrig ville være kommet i gang med frivilligt arbejde i bredere forstand.
Et overførbart koncept
Vi har igennem et projekt om kulturformidling for mennesker med handicap gjort os gode erfaringer med konceptet fagfrivillighed. I samarbejde med Venskabsforeningen Lavuk Stjernen og Statens Museum for Kunst engagerede vi frivillige med en faglig indsigt i kunst- og kulturområdet som kulturformidlere for borgere med handicap. Fagfrivillighed kan som koncept overføres til mange andre sammenhænge og handler kort fortalt om at rekruttere frivillige med særlige faglige kompetencer til helt specifikke opgaver i foreningen. Det kan fx gøres ved at samarbejde med uddannelsesinstitutioner, hvor der går studerende, som har en særlig viden, de kan sætte i spil i forhold til udsatte målgrupper.
Et overførbart koncept
Vi har igennem et projekt om kulturformidling for mennesker med handicap gjort os gode erfaringer med konceptet fagfrivillighed. I samarbejde med Venskabsforeningen Lavuk Stjernen og Statens Museum for Kunst engagerede vi frivillige med en faglig indsigt i kunst- og kulturområdet som kulturformidlere for borgere med handicap. Fagfrivillighed kan som koncept overføres til mange andre sammenhænge og handler kort fortalt om at rekruttere frivillige med særlige faglige kompetencer til helt specifikke opgaver i foreningen. Det kan fx gøres ved at samarbejde med uddannelsesinstitutioner, hvor der går studerende, som har en særlig viden, de kan sætte i spil i forhold til udsatte målgrupper.
Kan vi hjælpe dig?
Er du interesseret i at arbejde med fagfrivillighed?
Hiv fat i os, så hjælper vi dig godt i gang.
Eventfrivillighed
Eventfrivillighed
Eventfrivillighed er et godt springbræt til frivilligt arbejde for mennesker med forskellige behov og forudsætninger, da det kan tilpasses den enkeltes muligheder og behov.
Eventfrivillighed
Eventfrivillighed er et godt springbræt til frivilligt arbejde for mennesker med forskellige behov og forudsætninger, da det kan tilpasses den enkeltes muligheder og behov.
En inkluderende vej til frivilligt arbejde
Mange frivilligjobs kræver et kontinuerligt og forpligtende engagement med faste arbejdstider, hvilket for nogle mennesker kan skabe barrierer for deltagelse. Eventfrivillighed kendetegner sig derimod ved typisk at foregå en enkelt dag og er karakteriseret ved en høj grad af midlertidighed og en lav grad af forpligtelse.
Vores erfaring er, at der er gode muligheder for at skabe et mangfoldigt frivilligmiljø gennem eventfrivillighed, hvis der tænkes i nye organiseringsformer og frivilligroller. Det kan fx være at åbne muligheden for, at de frivillige deltager sammen som gruppe i følge med en koordinator fra deres skole eller kommunale tilbud. Det kan være med til at øge trygheden for den enkelte frivillige, mens der samtidig sikres flere frivillige kræfter til det enkelte event.
Kan vi hjælpe dig?
Er du interesseret i at arbejde med eventfrivillighed?
Hiv fat i os, så hjælper vi dig godt i gang.
Samskabelse
Samskabelse
Vi og vores mange samarbejdspartnere er alle optagede af, hvordan vi skaber de bedste velfærdsløsninger, og vi tror på, at det ofte vil være i samarbejde med hinanden.
Samskabelse
Vi og vores mange samarbejdspartnere er alle optagede af, hvordan vi skaber de bedste velfærdsløsninger, og vi tror på, at det ofte vil være i samarbejde med hinanden.
En vigtig del af vores DNA
Som frivilligcenter er samarbejde med foreninger, det offentlige og erhvervslivet en vigtig del af vores organisations DNA. Vi gør sjældent noget alene, men forsøger altid at række ud og involvere partnere i vores lokalområde – det, tror vi på, giver de bedste løsninger for ny velfærd. Derfor er samskabelse og det at udvikle nye løsninger i ligeværdige fællesskaber, noget, vi har prioriteret højt de sidste mange år. Og vi har gode erfaringer fra blandt andet samskabelsesprojekter med Københavns Kommunes ældrepleje, bosteder for psykisk sårbare, gymnasier, virksomheder og en lang række foreninger.
Involvér alle parter i samskabelsesprojektet i at definere projektets formål. Herunder særligt målgruppen for projektet, så det sikres, at projektet ikke skabes på baggrund af forkerte antagelser.
Skab klare rammer for samarbejdet. Hvis processen skal være frugtbar, er det vigtigt at sikre, at den eller de aktører, man ønsker at samskabe med, faktisk ved, hvad det indebærer. Det er frivilligcentrets erfaring, at en uklar rollefordeling baseret på mundtlige aftaler kan være en hæmsko for processen og dermed for resultatet af indsatsen.
Diskuter forankring løbende hele tiden. Særligt hvis projektet er fondsstøttet, er der ofte en udløbsdato, hvor økonomien stopper, og aktiviteterne derfor skal køres videre på en ny måde.
Vi har udviklet vores eget metodehæfte om, hvordan man kan gribe samskabelsesprocessen an fra start til slut, som vi håber, at man på tværs af sektorer kan finde inspiration i.
Hent vores metodehæfte og læs mere om metoden og vores anbefalinger, når metoden skal omsættes til lokal praksis lige her.
Og se hovedkonklusioner og anbefalinger fra samskabelsesprojektet Skal vi følges? her.
Kan vi hjælpe dig?
Vil du gerne arbejde med samskabelse og har brug for at blive
hjulpet godt fra start? Tøv ikke med at kontakte os.
Kan vi hjælpe dig?
Vil du gerne arbejde med samskabelse og har brug for at blive hjulpet godt fra start? Tøv ikke med at kontakte os.
Følgeordninger
Følgeordninger
Følgeordninger består af frivillige, som tilbyder borgere, der har svært ved at komme i gang på egen hånd, hjælp med at identificere relevante aktiviteter, følgeskab og med at sikre en god start i foreningerne.
Følgeordninger
Følgeordninger består af frivillige, som tilbyder borgere, der har svært ved at komme i gang på egen hånd, hjælp med at identificere relevante aktiviteter, følgeskab og med at sikre en god start i foreningerne.
Følgeordninger – en tryg indgang til foreningslivet
Foreninger og frivillige organisationer er oplagte steder at møde nye mennesker. Derfor kan deltagelse i foreningsaktiviteter eller frivilligt arbejde være en vej ud af ensomhed og isolation. Men for en del mennesker er det ikke helt så let at komme i gang, fordi det kan føles uoverskueligt og grænseoverskridende at opsøge nye aktiviteter og fællesskaber. Her kan følgeordninger være en virksom metode.
Kom ensomhed til livs
Følgeordninger er et udbredt koncept, som er afprøvet af forskellige organisationer og med forskellige målgrupper. Frivilligcentret har også drevet en følgeordning for ensomme og isolerede københavnere, og har på baggrund af vores erfaringer samt gennem dialog med andre, der også driver følgeordninger, samlet otte gode råd til dig, der arbejder med eller ønsker at iværksætte en frivillig følgeordning.
Kom ensomhed til livs
Følgeordninger er et udbredt koncept, som er afprøvet af forskellige organisationer og med forskellige målgrupper. Frivilligcentret har også drevet en følgeordning for ensomme og isolerede københavnere, og har på baggrund af vores erfaringer samt gennem dialog med andre, der også driver følgeordninger, samlet otte gode råd til dig, der arbejder med eller ønsker at iværksætte en frivillig følgeordning.
8 gode råd til dig, som gerne vil etablere en følgeordning
8 gode råd til dig, som gerne vil etablere en følgeordning
Vær skarp i kommunikationen af, hvem der kan følges, og hvad man kan følges til. Følgeordninger er efterspurgt blandt mange målgrupper, og behovet for følgeskab kan derfor variere lige fra fritidsaktiviteter, samtale på jobcenter til besøg hos lægen. Kommunikér derfor også klart, hvad følgeordningen ikke dækker.
Sørg for at have en eller flere samarbejdspartnere, der er i direkte kontakt med målgruppen for følgeordningen. Det er en fordel, hvis samarbejdspartneren kan udpege en medarbejder som fast kontaktperson for følgeordningen, der er sat grundigt ind i rammerne og formålet med følgeordningen.
Det er centralt med en grundig forventningsafstemning både med borgeren og den frivillige. Vær skarp på formålet med følgeordningen og vær sikker på, at det er det rigtige tilbud til den enkelte. Undersøg om der findes lignende tilbud i lokalområdet, som du kan henvise til, hvis følgeordningen ikke er det rigtige match – det gælder både for borgeren og den frivillige.
Når man arbejder med følgeordninger, handler det typisk om, at borgeren skal følges fra a til b, men man kan også bruge følgeordninger som et redskab til at bygge bro til nye fællesskaber. Lav et afgrænset forløb på f.eks. 6 måneder, hvor målet er, at borgeren bliver en del af et selvvalgt interessefællesskab. Det kan være i den lokale ældreklub, fodboldklub, genbrugsbutik eller yogastudie.
Det er vigtigt at være tydelig om, at borgeren skal forsætte på egen hånd ved forløbets afslutning, selvom den frivillige måske deltager i aktiviteten som en del af forløbet. Erfaringen er, at en slutdato øger sandsynligheden for, at borgeren faktisk kommer ud af huset. En ekstra bonus ved de afgrænsede forløb er, at det kan være lettere at rekruttere frivillige til det end ved forløb uden slutdato.
Det gode match er helt afgørende for følgeordningens succes og er ofte et spørgsmål om kemi. En koordinator, som har tid til at møde borgeren og den frivillige og danne sig et indtryk af dem begge, kan dog i høj grad kvalificere matchet ved at spørge til, hvad der er vigtigt for den enkelte i forhold til det gode match – det kan blandt andet være køn, alder, sprogkundskaber, tidspunkter man kan mødes på, fritidsinteresser etc.
Når der er skabt et godt match, kan relationen i mange tilfælde køre af sig selv. Vær dog tydelig i kommunikationen til de frivillige om, hvor de kan få sparring, hvis behovet opstår. Sørg for, at de formelle rammer er på plads i forhold til forsikring, og at den frivillige er informeret om tavshedspligt. Skab gerne mulighed for fælles aktiviteter for de frivillige, men vær åben for, at det ikke er alle, der har lyst til at deltage.
Koordinatoren for følgeordningen bør have et bredt kendskab til foreningerne i lokalområdet. Erfaringen er, at det fungerer bedst, når foreningerne inddrages på baggrund af borgerens interesser og behov, så samarbejdet om følgeordningen kan tænkes ind i foreningens aktiviteter og fællesskaber.
En undersøgelse af ensomhed blandt ældre viser, at det er nærvær mere end samværet i sig selv, som mindsker følelsen af ensomhed (Marselisborg 2015). Det er derfor vigtigt at anerkende betydningen af relationen mellem borgeren og den frivillige som noget, der i sig selv kan bidrage til at mindske følelsen af ensomhed. Samtidig er det vigtigt at være åben og ærlig om, at relationen handler om at støtte borgeren i at blive en del af fællesskabet, så der er et fællesskab at læne sig ind i, når følgeskabet slutter.
Kan vi hjælpe dig?
Vil du gerne arbejde med Følgeordninger og har brug for
at blive hjulpet godt fra start? Tøv ikke med at kontakte os.
Kan vi hjælpe dig?
Vil du gerne arbejde med Følgeordninger og har brug for
at blive hjulpet godt fra start? Tøv ikke med at kontakte os.
Frivillighed for unge med handicap
Frivillighed for unge med handicap
Her finder du inspiration og materialepakker til at engagere unge med handicap fra Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser i frivilligt arbejde.
Frivillighed for unge med handicap
Her finder du inspiration og materialepakker til at engagere unge med handicap fra Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser i frivilligt arbejde.
Til frivilligcentre, der vil arbejde for at flere unge med handicap kan blive frivillige
Bliv brobygger mellem Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser ( STU) og foreningsliv ved at hjælpe skoler og foreninger i gang med at samarbejde. Materialepakken giver dig en ramme, som du kan bruge til at forberede en skole til at samarbejde med foreninger samt redskaber til at motivere foreningerne til at invitere unge med handicap ind i det frivillige fællesskab. Find materialepakken her.
Til STU'er der vil arbejde med frivillighed
Kom i gang med frivillighed som en del af undervisningen gennem et praktiskorienteret forløb, der sigter mod, at eleverne får hands-on erfaringer med at være frivillige. Anvend materialepakken til at planlægge et undervisningsforløb på jeres skole og til at skabe samarbejde med foreningslivet, så flere unge med funktionsnedsættelser får mulighed for at blive aktive i foreningslivet. Find materialepakken her.
Kan vi hjælpe dig?
Er du interesseret i at arbejde med inklusion i foreningslivet?
Hiv fat i os, så hjælper vi dig godt i gang.
