Styrk jeres sociale ansvar
Som virksomhed kan I skabe reel værdi for samfundet ved at engagere jer i lokal frivillighed. Vi hjælper med at matche jeres medarbejdere med relevante foreninger – både til enkeltstående events og længerevarende frivilligindsats.


Styrk jeres sociale ansvar
Som virksomhed kan I skabe reel værdi for samfundet ved at engagere jer i lokal frivillighed. Vi hjælper med at matche jeres medarbejdere med relevante foreninger, både til enkeltstående events og længerevarende frivilligindsats.

Vil I styrke S’et i jeres ESG?
Som virksomhed er der mange måder at tage del i og gøre en forskel i civilsamfundet og foreningslivet. Hos Frivilligcenter VSV samarbejder vi løbende med både store og små virksomheder, som ønsker at bidrage til samfundsansvar og social bæredygtighed som en del af deres ESG (Environmental, Social og Governance)-arbejde.
Vi hjælper jer med at gøre ESG mere lokalt, konkret og menneskeligt – gennem partnerskaber og aktiviteter, der skaber værdi både for virksomheden og for lokalsamfundet.
Mange foreninger er interesserede i at samarbejde med det lokale erhvervsliv, og vi kan derfor hjælpe jer med at finde den forening, der matcher jeres værdier, visioner og mål bedst muligt. Vi tilbyder også rådgivning og sparring om, hvordan I får adgang til foreningslivet og udvikler et samarbejde, der giver mening – både socialt og strategisk.
Som virksomhed kan I blive frivillige for en dag og samtidig få en anderledes teambuilding oplevelse, hvor I gør en forskel for foreningslivet. Medarbejderne kan bringe deres faglige kompetencer i spil eller hjælpe med praktiske opgaver og på den måde gøre en forskel. Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at komme i gang her.
Som virksomhed I kan også blive frivillige over en længere periode og styrke fællesskabet på arbejdspladsen gennem meningsfulde frivillige oplevelser sammen, og samtidtigt skabe en vedvarende forskel for lokalsamfundet. Sammen skaber vi et meningsfuldt samarbejde hvor medarbejderne kan engagere sig i faste frivillige aktiviteter, der gavner både jeres virksomhed og foreningen. Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at komme i gang her.
Tag del og tag socialt ansvar
På Frivilligcentret er vi altid interesserede i at få nye samarbejdspartnere fra erhvervslivet og udvikle nye måder, hvorpå vi kan bygge bro mellem virksomheder og civilsamfund.
Lige nu søger vi virksomheder som vil samarbejde i partnerskabet Plads til Alle, hvor vi arbejder for at mindske social eksklusion og fjerne barrierer, så mennesker med handicap kan deltage i frivillige fællesskaber i København.
Hvis du som virksomhed ønsker at tage socialt ansvar og tage del, er du meget velkommen til at kontakte os.

Sammen kan vi styrke frivilligheden!
Arbejder du med at tænke frivillighed ind i din virksomhed, er du altid velkommen
til at kontakte os her og høre mere om mulighederne for samarbejde.

Sammen kan vi styrke frivilligheden!
Arbejder du med at tænke frivilligheden ind i din virksomhed, er du altid velkommen til
at kontakte os her og høre mere om mulighederne for at samarbejde.



































