Plads til Alle
Plads til Alle er et partnerskab, hvor vi arbejder for at mindske social eksklusion og forbedre livskvaliteten for mennesker, der oplever et handicap, ved at fjerne barrierer for deltagelse i frivillige fællesskaber i København. Alt for mange oplever udfordringer, når de gerne vil være med i en forening, dyrke en hobby eller tage del i frivilligt arbejde. Det vil vi lave om på. Vi drømmer om et København, hvor alle, uanset funktionsvariation, har mulighed for at være en del af meningsfulde fællesskaber. Plads til Alle handler om at skabe konkrete forandringer: støtte til at komme med i en forening, ændringer i tilgangen til frivillige eller nye aktiviteter, der tager udgangspunkt i målgruppens behov og ønsker. Uanset formen er formålet det samme - at alle skal have mulighed for at være med og føle sig velkomne.
Projektet er støttet af Social- og Boligstyrelsen og løber frem til udgangen af 2028.
Læs mere: https://www.frivilligcentervsv.dk/plads-til-alle/
Kontaktperson på projektet: louise@frivilligcentervsv.dk




































