
Spænd hjelmenog bliv cykelpilot
Vil I styrke jeres sociale ansvar og blive frivillige over en længere period? Bliv cykelpilot med dine kolleger, og oplev København fra cykelsædet sammen med ældre borgere.

Hvad laver man som cykelpilot?
På en dag som frivillige cykelpiloter tager I ældre med på cykelture i en rickshaw rundt i byen. Under cykelturen får både I og de ældre mulighed for at opleve København fra et nyt perspektiv, mens I nyder en gode snak og den friske luft. Samtidig styrker I fællesskabet på arbejdspladsen gennem en anderledes teambuilding aktivitet hvor medarbejderne deler en meningsfuld oplevelse og bidrager til et stærkere lokalsamfund.
Sådan fungerer det
Frivilligindsatsen starter med et fælles kickoff og teambuilding-arrangement for alle interesserede medarbejdere. Her introducerer vi jer til indsatsen og klæder jer godt på til rollen som frivillige. Vi koordinerer både opstarten og det løbende samarbejde, og vi kan også sørge for forplejning og forfriskninger. I bliver en gruppe af frivillige medarbejdere, der på skift tager ud i mindre grupper (2-4 personer) og cykler med ældre på en fast ugedag i en aftalt periode. Det kan for eksempel betyde, at I skiftes til at være frivillige om fredagen kl. 13-14 i 2-3 måneder. Dage, tidspunkter og varighed tilpasses efter jeres ønsker, og der er også mulighed for, at aktiviteterne foregår hver anden uge eller én gang om måneden i stedet. I kan læse mere om den praktiske information nederst på siden.


Alle kan være med
At være cykelpilot er perfekt for dem, der har lyst til at bruge kroppen. Alle, der kan cykle på en almindelig cykel, kan blive frivillige cykelpiloter. I bliver grundigt oplært i at køre rickshawcykler af plejehjemmets medarbejdere. De sørger også for at gøre beboerne klar til turen. Kan man ikke cykle, kan man også være frivillig passager, hvor man sidder ved siden af en ældre beboer, hjælper med at navigere og nyder snakken og turen. Man kan også være med, selvom man ikke taler dansk.
Gode grunde til at blive cykelpilot
Cykelturen er god for både cykelpiloterne og passagererne, som nyder godt af turens fysiske og følelsesmæssige sundhedsfordele. Som frivillige bygger I bro mellem generationer og styrker tillid, respekt og fællesskab. Cykelturen hjælper de ældre med at genetablere kontakt til omverdenen, og det giver dem mulighed for at dele deres livshistorier i de omgivelser, hvor flere af dem har levet. Både frivillige og ældre får derved en oplevelse, som er både meningsfuld og givende. I bliver frivillige gennem Cykling uden alder, som er et non-profit globalt initiativ grundlagt i København i 2012.


Vil I være med? Sådan gør I:
Send en mail til: info@frivilligcentervsv.dk I mailen må I meget gerne skrive lidt om: Så vender vi hurtigt tilbage til jer med forslag til næste skridt Vi glæder os til at høre fra jer!

Praktisk information
Frivilligindsatsen starter med et kickoff og teambuilding-arrangement hvor alle frivillige bliver grundigt oplært i at køre rickshawcykler af plejehjemmets medarbejdere.
Vi planlægger og afholder frivilligindsatser for 5–20 deltagere ad gangen, men har I ønsker om et større antal deltagere, kan vi også tage en dialog om det.
I bliver en gruppe af frivillige medarbejdere, der på skift tager ud og cykler to og to på en fast dag i en aftalt periode. Tidspunkt, ugedag og periode er fleksible og aftales nærmere.
Tøj, der passer til vejret og er egnet til at cykle udendørs.
Vi elsker at hjælpe mennesker med at blive frivillige, men det kræver også tid og ressourcer at organisere. Vi opkræver derfor 5.000-10.000 kr. (afhængigt af opsætning og antal deltagere) for at koordinere cykling frivilligindsatser for virksomheder.
Midlerne går til, at Frivilligcenteret kan organisere aktiviteter, tilbyde hjælp og støtte til lokale virksomheder, der ønsker at engagere sig i frivilligt arbejde, samt rådgivning og kurser til det lokale foreningsliv, så foreningerne er klar til at modtage frivillige.
Ønsker jeres organisation forplejning til kickoff dagen, kan dette tilkøbes efter behov.










































