Fællesmøde: Nye perspektiver blev til handlingsfællesskaber

Målgruppens perspektiver satte retning for arbejdet
Den 26. marts 2026 mødtes partnerne i Plads til Alle for at blive klogere på, hvorfor mennesker med handicap i høj grad står uden for foreningslivet og frivillige fællesskaber.
Denne gang begyndte vi ikke med løsningerne, men med dem, det hele handler om.
Gennem blandt andet en film med medarbejdere fra Juno fik partnerskabet førstehåndsperspektiver på både lysten til at være en del af et fællesskab og de barrierer, der kan gøre vejen ind i foreningslivet svær.
Perspektiverne viste blandt andet et ønske om at gøre noget for andre, møde nye mennesker, prøve noget nyt og opleve fællesskab. Samtidig blev betydningen af tryghed, fleksibilitet, tydelige rammer, følgeskab og mulighed for at prøve sig fremhævet.
På mødet arbejdede vi videre med de mange perspektiver og undersøgte, hvor barriererne opstår – hos den enkelte, i foreningerne og i de systemer og strukturer, der omgiver dem.
Arbejdet blev afsættet for nye arbejdsgrupper, som nu undersøger forskellige udfordringer og udvikler og afprøver konkrete løsninger.
På den måde blev fællesmødet et vigtigt skridt fra at forstå udfordringerne til at begynde at handle på dem.



































