En del af byen

Projektet kører fra 2021-2023 og er støttet af paragraf 18-midler fra Københavns Kommune med det formål at mindske social isolation og ensomhed blandt udsatte borgere, der bor og lever størstedelen af deres liv på offentlige institutioner.
I projektet arbejder vi på at engagere unge fra lokale uddannelsesinstitutioner som frivillige til at tage udsatte borgere med på cykelture rundt i lokalområdet. Vi samarbejder blandt andet med Rysensteen Gymnasium, SOSU-H og Københavns Professionshøjskole, hvor unge bliver frivillige gennem konceptet “gruppefrivillighed” og hver uge tilbyder cykelture på rickshaw-cykler for borgere med handicap på Lavuk Stjernen og borgere med alkoholdemens på Bryggergården. Projektet vil også tilbyde cykelture med formidling af kultur-, natur-, og historie- oplevelser i byen.



































