Joan, frivillig butiksmedarbejder i Danmission

Joan er frivillig i Danmission Genbrug gennem frivilligkonceptet Hverdagsaktivisterne.

Hvad laver du som frivillig?
Jeg er i tøjafdelingen. Jeg sorterer tøjet og hænger det på bøjler. Sørger for, at det ser pænt ud.

Hvorfor er du frivillig?
Da jeg stoppede med at arbejde, fik jeg kontakt til Hverdagsaktivisterne. De fortalte mig om frivilligt arbejde og jeg var ude et sted, men det var jeg ikke så glad for. Jeg fik selv idéen til, at jeg gerne ville arbejde i en genbrugsbutik, så jeg kontaktede Mille fra Hverdagsaktivisterne. Hun hjalp mig med at tage kontakt til Danmission. Nu har jeg været frivillig i over et år.

Hvad betyder det for dig at være frivillig?
Det er hyggeligt og sjovt. Det er søde mennesker og hyggeligt, når vi spiser fælles frokost. Det er rigtig godt. Vi kommer også på nogle ture, sommertur, julefrokost og sommerfrokost. Vi griner meget.

Vil du anbefale andre at være frivillig?
Ja, hvis de har lyst.

Vil du også være frivillig?

Udfyld en frivilligprofil – og bliv en del af fællesskabet.