Spænd hjelmenog bliv cykelpilot

Vil du ud i den friske luft og se byen fra et nyt perspektiv? Bliv cykelpilot med dine kolleger, og oplev København fra cykelsædet sammen med ældre borgere.

Hvad laver man som cykelpilot?

På en dag som frivillige cykelpiloter tager I ældre på cykelture i en rickshaw rundt i byen. Det hjælper de ældre med at genetablere kontakt til omverdenen, og det giver dem mulighed for at dele deres livshistorier i de omgivelser, hvor flere af dem har levet.

Sådan fungerer det

I bliver en gruppe af frivillige medarbejdere, der skiftes til at tage ud og cykle to og to på en fast dag i en aftalt periode. Det kan for eksempel betyde, at I skiftes til at være frivillige om fredagen kl. 13-14 i 2-3 måneder. Frivilligindsatsen starter med et kickoff og teambuilding-arrangement for alle interesserede. Vi koordinerer dagen og samarbejdet, og vi kan også sørge for forplejning og forfriskninger. I vil være frivillig gennem 'Cykling uden alder', som er et non-profit global initiativ grundlagt i København i 2012.

Alle kan være med

At være cykelpilot er perfekt for dem, der har lyst til at bruge kroppen. Alle, der kan cykle på en almindelig cykel, kan blive frivillige cykelpiloter. I bliver grundigt oplært i at køre rickshawcykler af plejehjemmets medarbejdere. De sørger også for at gøre beboerne klar til turen. Kan man ikke cykle, kan man også være frivillig passager, hvor man sidder ved siden af en ældre beboer, hjælper med at navigere og nyder snakken og turen. Man kan også være med, selvom man ikke taler dansk.

Gode grunde til at blive cykelpilot

Cykelturen er god for både cykelpiloterne og passagererne som nyder godt af turens fysiske og følelsesmæssige sundhedsfordele. Som frivillige bygger I bro mellem generationer og styrker tillid, respekt og fællesskab. Både frivillige og ældre får derved en oplevelse, som er både meningsfuld og givende.

Vil I være med? Sådan gør I:

Send en mail til: info@frivilligcentervsv.dk

I mailen må I meget gerne skrive lidt om:

  • Jeres virksomhed og jeres motivation for at deltage
  • Hvilket frivilligt initiativ I er interesserede i
  • Hvor mange medarbejdere I regner med, der deltager
  • Ønsket dato eller periode (hvis relevant)

Så vender vi hurtigt tilbage til jer med forslag til næste skridt

Vi glæder os til at høre fra jer!

Praktisk information

Frivilligindsatsen starter med et kickoff og teambuilding-arrangement hvor alle frivillige bliver grundigt oplært i at køre rickshawcykler af plejehjemmets medarbejdere.

Vi planlægger og afholder frivilligindsatser for 5–20 deltagere ad gangen, men har I ønsker om et større antal deltagere, kan vi også tage en dialog om det.

I bliver en gruppe af frivillige medarbejdere, der på skift tager ud og cykler to og to på en fast dag i en aftalt periode. Tidspunkt, ugedag og periode er fleksible og aftales nærmere.

Tøj, der passer til vejret og er egnet til at cykle udendørs.

Vi elsker at hjælpe mennesker med at blive frivillige, men det kræver også tid og ressourcer at organisere. Vi opkræver derfor 5.000-10.000 kr. (afhængigt af opsætning og antal deltagere) for at koordinere cykling frivilligindsatser for virksomheder.

Midlerne går til, at Frivilligcenteret kan bruge tid på at organisere aktiviteter og til, at vi kan tilbyde hjælp og støtte til lokale, der ønsker at blive frivillige, samt rådgivning og kurser til det lokale foreningsliv.

Ønsker jeres organisation forplejning til kickoff dagen, kan dette tilkøbes efter behov.

Privacy Preference Center