Bliv frivillig
Gi' lidt af dig selv - Bliv frivillig
Som frivillig på Vesterbro eller i Kgs. Enghave kan du gøre en forskel i lokalområdet samtidig med, at du har mulighed for udvikle dine faglige og menneskelige kompetencer. Desuden får du rig mulighed at udvide dit netværk og møde andre frivillige, som interesserer sig for organisations og foreningsarbejde.
Ofte kan det virke temmelig uoverskueligt at få overblik over alle de foreninger og organisationer, der findes inden for frivilligt arbejde. Derfor vil vi på frivilligcenteret hjælpe dig med at skabe et overblik over de mulige frivillige jobs, der netop passer til dine ønsker og behov. Ved hjælp af vores database har vi et overblik over alle de lokale aktiviteter, foreninger og organisationer, der findes her på Vesterbro og i Kgs. Enghave.
Hvis du vil se oversigten over de aktuelle frivillige jobs i lokalområdet klikker du bare på rubrikken ”frivillige jobs”.
Mulighederne er mange
Frivilligt arbejde er ikke kun rådgivning og lektiehjælp. De organisationer og foreninger, som er tilknyttet frivilligcenteret Vesterbro/Kgs. Enghave har brug for frivillige til mange forskellige opgaver. Blandt andet kan du blive besøgsven, arbejde med integration, lave bestyrelsesarbejde, rådgive eller hjælpe til med IT og PR- aktiviteter.
Du kan kontakte de relevante foreninger eller ringe til frivilligcentret for at høre mere og eventuelt aftale tid til en afklarende samtale om dine muligheder.
Arbejde på frivilligcentret
Hvis vores arbejde har fanget din interesse, kan du også blive frivillig i frivilligcenteret Vesterbro/Kgs. Enghave. Selvom vi er to fuldtidsansatte og en håndfuld frivillige, har vi altid brug for flere frivillige til eksempelvis at hjælpe os med den årlige frivillighedsfestival, løse administrative opgaver, hjælpe til med pressearbejdet eller noget helt andet. Du er altid velkommen til at kontakte os!
Frivilligjob.dk
En anden mulighed er at søge efter frivillige jobs på den landsdækkende portal http://www.frivilligjob.dk


